Date:  Jun 12, 2024
Location: 

Kgs. Lyngby, DK

Job Category:  Research
Application deadline:  June 30, 2024

Vi søger en dygtig laborant til vores organiske analyseafdeling

 

Om os
Hos Topsoe bidrager vi til den grønne omstilling ved at levere teknologi, katalysatorer og services til mange forskellige sektorer. Det er en rejse, vi begyndte på i 1940, da vores grundlægger Dr. Haldor Topsøe skabte en virksomhed, der satte spørgsmålstegn ved mulighedernes grænser og inspirerede andre til at tænke udover det konventionelle og længere end til i morgen. I dag er vi et fællesskab af over 2.500 problemløsere, der arbejder sammen om at finde svarene på verdens største udfordringer. Så uanset om din ekspertise er inden for teknik, drift eller bredere forretningsroller, er vi alle forenet af et ønske om at løse udfordringer.

 

Vi har hovedkontor i Danmark og har kontorer og aktiviteter globalt. Få mere at vide på topsoe.com

 

Den person, vi leder efter
Der er mangeartede opgaver forbundet med at udfylde rollen som laborant i vores team, og vi forventer, at du er omstillingsparat og klar til at løse udfordringer såvel de planlagte som dem, der opstår, når prioriteringer må ændres. Din primære opgave vil være at analysere olie prøver fra vores forskellige testopstillinger og kunder rundt om i verden. Du vil i samarbejde med vores kemikere varetage og vedligeholde vores analytiske instrumenter samt bidrage til metodeudvikling til karakterisering af bæredygtige olier og brændstoffer, f.eks. bæredygtigt flybrændstof.  

 

Du har evnen til at arbejde detaljeorienteret uden at miste overblikket og trives med travle og afvekslende arbejdsdage. Er serviceminded og god til at prioritere dine opgaver samtidig med at du har gode kommunikations- og samarbejdsevner. Det er vigtigt i rollen da videndeling og sparring med kollegerne er afgørende for, at vi hver eneste dag kan levere den høje kvalitet af både performance, og analyseresultater, som vi står for.

 

Du bidrager til udvikling af vores verdensklasse katalysatorer og processer, som bliver anvendt i den grønne omstilling.

 

Det, du vil bringe
Du er uddannet laborant har erfaring med analyselaboratoriearbejde og interesse for analytisk og anvendt kemi. Hvis du har kendskab til væskekromatografi (HPLC) og gaskromatografi (GC), vil det være en fordel, men ikke et krav.

 

Vi sætter pris på fagligt engagement, nysgerrighed og et godt drive. Du kan arbejde selvstændigt, tager ansvar for dine opgaver og har er struktureret tilgang til dit arbejde. Desuden har du modet til at træffe beslutninger, der kan resultere i fejl - men fejl vi kan lære af for at komme videre til et bedre resultat. 

 

Vi samarbejder tæt i afdelingen og du vil komme i kontakt med mange mennesker hver dag og må meget gerne være fleksibel og have en positiv attitude.

 

Hvorfor arbejde hos os?
I dag er den største globale udfordring klimaændringer. Hos Topsoe kombinerer vi vores unikke kompetencer indenfor kemi med det, som verden så akut har brug for: nemlig at reducere kulstofemissionerne. Vores vision er at blive anerkendt som globale leder indenfor teknologier, der anvendes til reduktion af CO2-emissioner. 

 

Hos os får du mulighed for at arbejde på nogle spændende og udfordrende projekter, hvilket bidrager til en alsidig hverdag. Du kommer du til at arbejde sammen med erfarne kolleger i et internationalt forskningsmiljø med en uformel omgangstone. 

 

Vi arbejder i et dynamisk og uformelt miljø hvor kvalitet er vigtigt og vi sætter pris på et højt fagligt niveau. Sparring er vigtigt og vi værdsætter det gode samarbejde, både internt og i den bredere organisation udenfor afdelingen. Vi er sociale og udviser omsorg, opmærksomhed og interesse for hinanden og det er derfor vigtigt, at du vil være med til at skabe et godt teamsamarbejde 

 

Sådan kan du ansøge
Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og professionelle kolleger i en uformel organisation, så send din ansøgning og CV på dansk via vores hjemmeside topsoe.com.

 

Du er velkommen til at kontakte Peter Wiwel, telefon +45 2275 4417 e-mail PEW@topsoe.com hvis du vil vide mere om stillingen. 
Ansøgningsfrist
30. juni 2024

 

Vi inviterer løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt – vi glæder os til at lære dig at kende.