Date:  Nov 12, 2025
Location: 

Kgs. Lyngby, DK, 2800

Job Category:  Research
Application deadline:  December 05, 2025

Teamleder

 

Din rolle
Er du en erfaren leder med stærke kompetencer inden for produktion og medarbejderudvikling? Brænder du for at bidrage til den grønne omstilling i et innovativt og internationalt miljø? Topsoe søger en dedikeret teamleder til vores pilotproduktion, hvor du får en nøgleposition med ansvar for effektiv drift, høj kvalitet og løbende udvikling af både processer og medarbejdere.

Som teamleder hos Topsoe bliver du en central del af den daglige produktion og fungerer som en aktiv og synlig leder. Du går forrest, deltager i de operative opgaver og har samtidig ansvar for at lede, motivere og udvikle dit team. Du bliver en rollemodel, der sikrer, at afdelingens mål og standarder opfyldes, samtidig med at du bidrager til et positivt og udviklende arbejdsmiljø.

Som Teamleder vil du få følgende ansvarsområder: 

  • Deltage aktivt i den daglige produktion og sikrer et sikkert, sundt og trivselsfremmende arbejdsmiljø 
  • Overvåge produktionen og sikrer, at kvalitetskrav og produktionsplaner overholdes samt iværksætter korrigerende handlinger ved afvigelser 
  • Drive og implementere løbende forbedringer af processer og arbejdsgange 
  • Planlægge og facilitere tavlemøder samt koordinere råvaretilgængelighed i samarbejde med relevante funktioner 
  • Sikre rengøring og korrekt håndtering af udstyr, maskiner og affald i henhold til gældende retningslinjer 
  • Understøtte operatører ved drifts- og procesmæssige udfordringer – både som leder og ved selv at deltage i praktiske opgaver 
  • Varetage personaleansvar, herunder rekruttering, udvikling og trivsel gennem strukturerede samtaler og løbende feedback  
  • Udvise synlig og værdibaseret ledelse og understøtte en kultur præget af løbende forbedringer, videndeling og kompetenceudvikling.

Det du bidrager med 
Vi søger en teamleder med solid erfaring inden for ledelse og produktion, gerne fra en lignende rolle. Du har dokumenteret evne til at arbejde struktureret og målrettet med fokus på kvalitet, sikkerhed og procesoptimering. Dine stærke samarbejdsevner gør dig i stand til at motivere og udvikle medarbejdere, og du trives med at skabe et engagerende og udviklende arbejdsmiljø. 

Erfaring med implementering af forbedringsinitiativer og forandringsledelse vil være en fordel. Derudover har du både evnen og viljen til selv at indgå aktivt i produktionen og tage del i de daglige operative opgaver.

Hvorfor vælge os 
Hos Topsoe er vi problemløsere. Uanset rolle og lokation finder du passionerede mennesker, der er drevet af at finde de rette løsninger. I over 80 år har vi udfordret grænserne for, hvad der er muligt, og vi arbejder sammen om at løse nogle af verdens største udfordringer. Vi tror på, at stærke resultater starter med samarbejde og respekt, hvor hver idé bliver hørt og kan føre til reel forandring. Du bliver en del af et dedikeret ekspertteam, der stræber efter at perfektionere vores håndværk og gøre en forskel. Vi lover ikke bare forandring – vi gør den til virkelighed. Og med dine bidrag er vi med til at forme en mere bæredygtig fremtid med løsninger, der virkelig skaber værdi. 

Vi prioriterer vores medarbejderes sikkerhed og trivsel og er forpligtet til at opretholde et trygt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden.

Dit nye team
Som leder får du ansvaret for et team på 6 dygtige operatører, der har et solidt kendskab til vores processer og arbejder engageret med at sikre en stabil og effektiv drift. Teamet samarbejder tæt med et andet operatørteam på 6 personer, og du vil desuden have et bredt samarbejde på tværs af organisationen med både teknikere, supportere og procesejere. Du bliver en del af et miljø, hvor videndeling, samarbejde og udvikling er i fokus.

Sådan søger du
Hvis du ønsker at blive en del af et team af dygtige og professionelle kolleger i en uformel organisation, så send din ansøgning og CV på dansk eller engelsk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Cell Production Manager, Tenna Elberg Bundesen på telefon +45 25278205 eller mail TEBU@topsoe.com.

Ansøgningsfrist: 5. december 2025 

Vi byder alle kvalificerede ansøgere velkommen uanset køn, alder, religion, handicap, etnisk baggrund eller geografisk placering. Vi opfordrer personer fra forskellige kulturer og lande til at søge og blive en del af vores globale team.

For at sikre et trygt og pålideligt arbejdsmiljø kan vores rekrutteringsproces inkludere baggrundstjek, forespørgsler om straffeattest og kontakt til reference.

Til headhuntere og rekrutteringsbureauer: Tak for jeres interesse i vores virksomhed. Vi har dog et dedikeret internt team, der håndterer vores rekrutteringsproces. Vi beder jer derfor venligst om ikke at kontakte os vedrørende potentielle kandidater. Tak for jeres forståelse.

Om os
Topsoe er en ledende global leverandør af avancerede teknologier og løsninger til energitransitionen.
 
Vi samarbejder med kunder og partnere om at realisere deres bæredygtighedsmål og sikre forsyningen af brændstoffer og kemikalier. Det gør vi på basis af årtiers forskning og innovation.
 
Vores verdensførende løsninger omdanner vedvarende ressourcer til brændstoffer og kemikalier, og de spiller en afgørende rolle i produktionen af både kulstoffattige og konventionelle brændstoffer og kemikalier, samt sikring af ren luft.
 
Vi blev grundlagt i 1940 og har hovedsæde i Danmark. Vores mere end 2.800 medarbejdere servicerer kunder i hele verden. Få mere at vide på topsoe.com.