Kgs. Lyngby, DK, 2800
Senior Research Technician
Din rolle
I pilotproduktionen søger vi en erfaren og engageret Senior Research Technician. Du får en central rolle i udviklingen og optimeringen af vores tapecaster-proces, hvor du arbejder tæt sammen med en af vores proces-ingeniører og deltager aktivt i den daglige produktion.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Være teknisk ansvarlig for tapecaster-processen og sikre optimal drift og vedligehold
- Samarbejde tæt med proces-ingeniør og øvrige kolleger om procesudvikling og fejlfinding
- Deltage i daglig produktion og sikre høj kvalitet og effektivitet
- Bidrage til løbende forbedringer og optimeringer af processer og udstyr
- Dokumentere processer, resultater og afvigelser i samarbejde med forsknings- og udviklingsteamet samt pilotproduktionen
Det du bidrager med
- Har en teknisk uddannelse, fx som procesteknolog, procesoperatør, maskintekniker eller lignende
- Har solid erfaring fra industri og/eller forskning (R&D), gerne med pilotproduktion
- Har stærk teknisk flair og stor maskinforståelse – du trives med at arbejde hands-on med komplekse produktionsudstyr
- Er struktureret, kvalitetsbevidst og tager ansvar for dine opgaver
- Er en holdspiller, der trives i et tværfagligt miljø og kommunikerer klart på både dansk og engelsk
Hvorfor vælge os
Vi tilbyder:
- En spændende og alsidig stilling i et dynamisk og innovativt miljø
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Tæt samarbejde med dygtige kolleger og eksperter inden for procesudvikling og forskning
- Gode ansættelsesforhold og attraktive personalegoder
Hos Topsoe er vi problemløsere. Uanset rolle og lokation finder du passionerede mennesker, der er drevet af at finde de rette løsninger. I over 80 år har vi udfordret grænserne for, hvad der er muligt, og vi arbejder sammen om at løse nogle af verdens største udfordringer. Vi tror på, at stærke resultater starter med samarbejde og respekt, hvor hver idé bliver hørt og kan føre til reel forandring. Du bliver en del af et dedikeret ekspertteam, der stræber efter at perfektionere vores håndværk og gøre en forskel. Vi lover ikke bare forandring – vi gør den til virkelighed. Og med dine bidrag er vi med til at forme en mere bæredygtig fremtid med løsninger, der virkelig skaber værdi.
Vi prioriterer vores medarbejderes sikkerhed og trivsel og er forpligtet til at opretholde et trygt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden.
Dit nye team
Består af både teamledere, operatører, proces og kemiingeniører, supportere samt et vedligeholdelsesteam.
Sådan søger du
Hvis du ønsker at blive en del af et team af dygtige og professionelle kolleger i en uformel organisation, så send din ansøgning og CV på dansk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tenna Elberg Bundesen på mail TEBU@topsoe.com.
Ansøgningsfrist: 08. august 2025, vi læser ansøgninger igennem løbende
Vi byder alle kvalificerede ansøgere velkommen uanset køn, alder, religion, handicap, etnisk baggrund eller geografisk placering. Vi opfordrer personer fra forskellige kulturer og lande til at søge og blive en del af vores globale team.
For at sikre et trygt og pålideligt arbejdsmiljø kan vores rekrutteringsproces inkludere baggrundstjek og indhentning af straffeattest.
Til headhuntere og rekrutteringsbureauer: Tak for jeres interesse i vores virksomhed. Vi har dog et dedikeret internt team, der håndterer vores rekrutteringsproces. Vi beder jer derfor venligst om ikke at kontakte os vedrørende potentielle kandidater. Tak for jeres forståelse.
Om os
Topsoe er en ledende global leverandør af avancerede teknologier og løsninger til energitransitionen.
Vi samarbejder med kunder og partnere om at realisere deres bæredygtighedsmål og sikre forsyningen af brændstoffer og kemikalier. Det gør vi på basis af årtiers forskning og innovation.
Vores verdensførende løsninger omdanner vedvarende ressourcer til brændstoffer og kemikalier, og de spiller en afgørende rolle i produktionen af både kulstoffattige og konventionelle brændstoffer og kemikalier, samt sikring af ren luft.
Vi blev grundlagt i 1940 og har hovedsæde i Danmark. Vores mere end 2.800 medarbejdere servicerer kunder i hele verden. Få mere at vide på topsoe.com.