Date:  18 Oct 2024
Location: 

Kgs. Lyngby, DK

Job Category:  Engineering
Application deadline:  November 11, 2024

Mekanisk ingeniør til R&D New Technology & Pilot Engineering

 

Om os 
Topsoe er en global leverandør af løsninger til energiomstillingen. Baseret på årtiers forskning og innovation hjælper vi vores kunder med at omdanne vedvarende ressourcer, såsom biomateriale, vind og vand, til brændstoffer og kemikalier. Vi bidrager samtidig med løsninger til effektiv produktion af brændstoffer, der udleder færre drivhusgasser, og til en renere luftkvalitet. Vi blev grundlagt i 1940 og har hovedkontor i Danmark. Vores cirka 2.800 medarbejdere hjælper kunder over hele verden. Du kan læse mere om os på www.topsoe.com.

 

Hvem leder vi efter
Er du en dygtig mekanisk ingeniør med interesse for den grønne omstilling? Vil du være en del af et team, der leverer testanlæg til udviklingen af bæredygtige teknologier? Så er du måske vores nye mekaniske ingeniør!

 

I vores afdeling R&D New Technology & Pilot Engineering designer og bygger vi testopstillinger, pilotopstillinger og demo-anlæg, som bidrager til udviklingen af Topsoes teknologiske portefølje. Vi er en tværfaglig afdeling med 20 erfarne ingeniører inden for proces, kemi, mekanik og instrumentering. Vores kunder er typisk andre R&D-afdelinger i Topsoe, hvilket giver dig en bred kontaktflade med eksperter og teknikere i hele organisationen. Vores område er i vækst, og vores team har de sidste år leveret mange vigtige udviklingsanlæg inden for Power-to-X, elektrolyse, e-fuels, fornybar jetfuel, Bio-to-X m.fl.

 

Som vores nye mekaniske ingeniør vil du få ansvar for at levere mekanisk design til nye procesanlæg og modifikationer af eksisterende anlæg:

 

Dine ansvarsområder:

  • Design af udstyr som reaktorer, trykbeholdere og varmevekslere til testopstillinger, pilotopstillinger og demo-anlæg
  • Udarbejdelse af apparattegninger i 3D og 2D
  • Design af utilities som gaslager til opstillingerne
  • Certificering og dokumentation af mekanisk udstyr
  • Mekaniske beregninger
  • Layout og arrangementstegninger til installation i 3D og 2D
  • Koordinering af indkøb og konstruktion af mekaniske dele i samarbejde med vores interne værksted og eksterne leverandører
  • Projektledelse og koordinering af mindre projekter som installation af mekanisk udstyr og stinkskabe m.m.

 

Vi arbejder typisk i projektteams, hvor vi samarbejder på tværs af fagligheder. Du vil have ansvar for dine egne opgaver og dele af projekterne, og du vil ofte arbejde på flere projekter samtidig, afhængig af deres størrelse og fase.

 

Det, du vil bringe
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som mekanisk ingeniør. Du har måske erfaring med mekanisk design til den kemiske procesindustri, olie & gas eller tilsvarende.

 

  • Du kan tegne i 3D CAD. Vi bruger Inventor/vault
  • Du har kendskab til mekaniske beregninger i henhold til relevante standarder som ASME/EN13445/PED
  • Erfaring indenfor CE-mærkning og Maskindirektivet er en fordel
  • Du er lærenem og trives godt i et dynamisk R&D miljø hvor opgaverne og teknologierne du arbejder med, kan variere meget fra dag til dag
  • Du har drive og evne med at arbejde i projektteams, hvor du tager ansvar for dine egne opgaver og samtidig værdsætter samarbejdet med dine kolleger
  • Du har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk

 

Hvorfor arbejde hos os
Vi tilbyder en udfordrende og varieret stilling i et dynamisk miljø, hvor du får en vigtig rolle i at fremme teknologierne til den grønne omstilling. Du vil have mulighed for at udvikle dine faglige evner i et team med stor og bred faglighed og en god kollegial stemning.


Sådan kan du ansøge 
Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og professionelle kolleger i en uformel organisation, skal du sende din ansøgning og CV på dansk og vedlæg en kopi af dine referencer via vores hjemmeside topsoe.com.

 

Kontakt venligst R&D Senior Manager Ioannis Gekas på +45 2775 2805 eller e-mail ioge@topsoe.com hvis du vil vide mere om stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Ansøgningsfrist
11. november 2024

 

Vi inviterer løbende til interviews, så send din send din ansøgning hurtigst muligt – vi glæder os til at lære dig at kende.

 

For at sikre et sikkert og pålideligt arbejdsmiljø, kan vores rekrutteringsproces omfatte baggrundstjek og anmodning om straffeattest.