Date:  Jan 28, 2025
Location: 

Kgs. Lyngby, DK

Job Category:  Research
Application deadline:  February 25, 2025

Automations Specialist til forsøgsopstillinger i R&D

Vil du vil være med til at drive en grønnere fremtid?

 

Om os 
Hos Topsoe bidrager vi til den grønne omstilling ved at levere teknologi, katalysatorer og services til mange forskellige sektorer. Det er en rejse, vi begyndte på i 1940, da vores grundlægger Dr. Haldor Topsøe skabte en virksomhed, der satte spørgsmålstegn ved mulighedernes grænser og inspirerede andre til at tænke udover det konventionelle og længere end til i morgen. I dag er vi et fællesskab af over 2.500 problemløsere, der arbejder sammen om at finde svarene på verdens største udfordringer. Så uanset om din ekspertise er inden for teknik, drift eller bredere forretningsroller, er vi alle forenet af et ønske om at løse udfordringer.

 

Vi har hovedkontor i Danmark og har kontorer og aktiviteter globalt. Få mere at vide på topsoe.com

 

Den person, vi leder efter
Vi søger en erfaren Automations Specialist til vores team i Electrical & Automation, der arbejder med forsøgsopstillinger, pilotanlæg, og utility systemer. Her får du chancen for at arbejde med tekniske løsninger til reduktion af CO2 udledning på tværs af vores forretningsområder i vores globale Research og Development.

 

Vi leverer proces automationsløsninger i nye projekter og modificerer eksisterende anlæg samt udfører fejlfinding og optimeringer. I projekterne er vi med helt fra start i design fasen over indkøb til konstruktion, idriftsættelse og dokumentation. Du får brug for at kombinere dine kompetencer indenfor design, tegning, programmering, specifikation og indkøb. Du kommer til at følge konstruktionen tæt og sørger for løbende at afklare designspørgsmål. I nogle tilfælde vil du også varetage rollen som projektleder og koordinerer med flere forskellige discipliner både internt og eksternt. 

 

Dette kommer du med 
Du er måske uddannet Automationsingeniør, eller Automatiktekniker, men det vigtigste i denne rolle, er at du har en masse konkret erfaring med proces automation og har lyst til at arbejde med fremtidens CO2 reducerende teknologier sammen med os. 

 

For at få succes i denne rolle, skal du have erfaring med:

  • Proces automation og PLC programmering (Rockwell). Kendskab til andre PLC systemer vil være en fordel (Siemens), (Omron)
  • At tegne og konstruere styretavler med PC Schematic (og evt. EPLAN) 
  • Diverse netværk og kommunikationsprotokoller.  

 

Som vores nye kollega er du god til at planlægge dit arbejde og har en praktisk og systematisk tilgang til problemløsning, samt fokus på sikkerhed. Du sætter pris på dine kollegaer, er grundig, systematisk og god til at samarbejde.

 

Dansk i skrift og tale er et krav og det er en fordel med kendskab til engelsk.

 

Hvorfor arbejde hos os?
Vi er et stærkt team af rutinerede og hjælpsomme ingeniører, teknikere og industrielektrikere og vi glæder os til at byde en dygtig Automationsspecialist velkommen.

 

Vi tilbyder et spændende job med stor variation og masser af udfordringer i et inspirerende arbejdsmiljø. Derudover får du friheden, muligheden og ansvaret for hver dag, at sætte dit eget præg på både dit job, planlægning og udførelsen. Du vil få en stejl læringskurve i en dynamisk og omskiftelig hverdag hvor et højt fagligt niveau og kvaliteten i arbejdet er i fokus.  

 

Sådan kan du ansøge
Hvis du elsker at arbejde med Automation og samtidig vil være med til at sætte dit aftryk på fremtidens teknologier og den grønne omstilling, så kan du finde begge dele her. Vil du være en del af teamet, så send os din ansøgning og CV (eller et motiveret CV) via vores hjemmeside topsoe.com.

 

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Thomas Ørsted Nielsen, tlf.: +45 2646 5169, E-mail: tnie@topsoe.com hvis du vil vide mere om stillingen.

 

Ansøgningsfrist
28. februar 2025

 

Vi inviterer til interviews løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt, vi glæder os til at høre fra dig.

 

For at sikre et sikkert og pålideligt arbejdsmiljø, kan vores rekrutteringsproces omfatte baggrundstjek og anmodning om straffeattest.