Date:  7 Oct 2024
Location: 

Herning, DK

Job Category:  Production
Application deadline:  November 04, 2024

Operatør på skiftehold

Er du klar til at være en del af Topsoe’s CO2-reduktionsmission?
Kunne du tænke dig at være med fra starten i vores helt nye fabrik i Herning og være en del af holdet der starter produktionen op – så læs videre her

 

Operatører på skiftehold til SOEC (Solid Oxide Electrolysis Cell) Fabrikken i Herning

 

Om os
Topsoe er en global leverandør af løsninger til energiomstillingen.


Baseret på årtiers forskning og innovation hjælper vi vores kunder med at omdanne vedvarende ressourcer, såsom biomateriale, vind og vand, til brændstoffer og kemikalier. Vi bidrager samtidig med løsninger til effektiv produktion af brændstoffer, der udleder færre drivhusgasser, og til en renere luftkvalitet. 


Vi blev grundlagt i 1940 og har hovedkontor i Danmark. Vores cirka 2.800 medarbejdere hjælper kunder over hele verden.


Topsoes Power-to-X-enhed er et strategisk fyrtårn på vores vej mod at være den førende leverandør af teknologier til reduktion af kulstofemissioner. Vi søger nu et antal kollegaer til produktionen i den nye SOEC-fabrik i Herning, som pt er under opførelse. Vores SOEC-elektrolyseteknologi vil gennem sin uovertrufne energieffektivitet, spille en væsentlig rolle i den grønne elektrificering af kemikalie- og raffinaderiindustrien.


Vi har hovedkontor i Danmark, og har kontorer og aktiviteter globalt. Få mere at vide på topsoe.com, Topsoe A/S SOEC Fabrik Herning, www.Topsoe.com/Herning & Topsoe Herning | Facebook


Den person, vi leder efter
Er fleksibel, åben og er god til at tilpasse sig. Du har en interesse i at bidrage til opstarten af en helt ny, højteknologisk, automatiseret fabrik. Du får en unik mulighed for at få indflydelse lige fra starten og får en masse ny viden i din “rygsæk” Læringskurven bliver stejl og spændende, men du bliver en del af et team og står ikke alene.


Du har en baggrund som f.eks. produktør, industrioperatør, mejerist, eller har en hel del erfaring med automatiserede processer og lysten til at arbejde med fremstilling af grøn teknologi. Har du derudover arbejdet med robotter er det en fordel.


Du trives med at arbejde i 5-holdsskift sammen med dine kolleger, hvor din hovedopgave er at overvåge og drifte produktionen af Electrolyseceller på vores nybyggede og højteknologiske fabrik i Herning. Opgaverne løses i tæt samarbejde med resten af organisationen, herunder proces ingeniører, R&D, laboranter m.fl..


Du vil gerne lære nyt og vil i opstartsfasen deltage i nogle ugers træning i vores pilotfabrik i Kgs. Lyngby, og deltage i test af produktionsudstyr hos vores leverandører evt. i udlandet, samt med opbygning og indkøring af produktionslinjerne.

 

Det, du vil bringe
Hvis du har erfaring indenfor (nogle af) disse områder er det en fordel:

  • Sikkerhed og kvalitet er dit hovedfokus.
  • Erfaring med 24/7 drift af automatiseret processer.
  • Overvågning og drift af robotter.
  • Prøvetagning og kvalitetskontrol.
  • Arbejde efter instruktioner og dokumentering af processer.
  • Lean og 5S
  • Arbejde efter KPI’er (Key Performance Indicators)
  • Flair for IT på brugerniveau.

 

Herudover er du en konstruktiv medspiller i teamet. Du er mødestabil og trives med at en hverdag i et produktionsmiljø sjældent er ens. Du vil blive integreret i et erfarent team af operatører, der skal være med til at træne nye kollegaer.

 

Hvorfor arbejde hos os?
Vi har brug for dig! - Topsoe er på en mission for at redde planeten – ved at blive verdens førende inden for CO2-reduktionsteknologier. Topsoe-teknologier har potentialet til at gøre en enorm indflydelse fra batterimaterialer over vedvarende diesel og bæredygtigt flybrændstof til grøn brint og grøn ammoniak.


Vil du være med til at ændre verden? Ved at slutte dig til os vil du være en del af opbygningen af en helt ny fabrik – for de fleste en “én gang i livet oplevelse”. Du vil være med fra starten og en del af et nyt team og med mulighed for udvikling – både personligt og kompetencemæssigt.


Du kommer til at bidrage til at skabe, helt fra bund af, en solid intern kultur, hvor der er stort fokus på sikkerhed, et positivt arbejdsmiljø og stærk samhørighed på tværs af organisationen.

 

Sådan kan du ansøge
Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og professionelle kolleger i en uformel organisation, skal du sende din ansøgning og CV på dansk eller engelsk og vedlægge en kopi af dine referencer via PeopleLink.

 

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål

Kontakt venligst:
Production Team Leader Jacob Bjerregaard telefon +45 2646 9891 e-mail JZBJ@topsoe.com 
Production Team Leader Jacob Therkildsen telefon +45 2647 9056 e-mail JMTH@topsoe.com
Production Team Leader Jørgen Harbo telefon +45 5189 8057 e-mail JZHA@topsoe.com
hvis du vil vide mere om stillingen. 

 

Vi indkalder løbende til samtaler.

 

For at sikre et sikkert og pålideligt arbejdsmiljø, kan vores rekrutteringsproces omfatte baggrundstjek og anmodning om straffeattest.