Date:  17 Jun 2025
Location: 

Frederikssund, DK

Job Category:  Production
Application deadline:  July 14, 2025

Senior Laboratory Technician

 

Din rolle
Vi søger en kompetent laborant til vores moderne QC-laboratorie i Frederikssund. Her får du en alsidig hverdag med varierende opgaver og mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Som en del af vores QC-team vil du få en central rolle i at sikre kvaliteten af vores produkter. Sammen med dine kollegaer vil du være ansvarlig for:

  • Analyse af råvarer, mellemvarer og færdigvarer
  • Kalibrering og validering af udstyr og metoder
  • Løbende forbedringer af vores analyseprocesser 

Vi tilbyder en grundig oplæring i vores omfattende analyseprogram, der blandt andet inkluderer udstyr som ICP, AAS, Kjeldahl og røntgen, samt generelle fysiske og kemiske analyser. Erfaring med disse analyser og dagligt laboratoriearbejde er en fordel, men ikke et krav. 

Vi arbejder i skiftehold (dag, aften og weekend) med en 35-timers arbejdsuge fordelt på et fast 18-ugers rul, hvor weekendvagter forekommer i 4 af de 18 uger.

Det du bidrager med 
Du trives med at løse opgaver både selvstændigt og i tæt samarbejde med dine kollegaer. Med dit gåpåmod, engagement og positive mindset bidrager du aktivt til teamets fællesskab og succes. Du arbejder struktureret og sætter en ære i at levere høj kvalitet i alt, hvad du gør, samtidig med at du er med til at skabe et godt og produktivt arbejdsmiljø.

Hvorfor vælge os
Vi tilbyder et nyt laboratorie med moderne faciliteter og en spændende hverdag, hvor du har mulighed for at præge din arbejdsdag. Du vil have en bred kontaktflade og arbejde tæt sammen med alle dele af produktionen. 

Vores QC-team har fokus på både fysisk og psykisk arbejdsmiljø og vægter samarbejde og engagement højt. 

Sådan søger du
Hvis du ønsker at blive en del af et team af dygtige og professionelle kolleger i en uformel organisation, så send din ansøgning og CV på dansk. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bente Abatzis på 28 75 86 59 eller Ida Steinmüller på 40 40 83 53.

Vi byder alle kvalificerede ansøgere velkommen uanset køn, alder, religion, handicap, etnisk baggrund eller geografisk placering. Vi opfordrer personer fra forskellige kulturer og lande til at søge og blive en del af vores globale team.

For at sikre et trygt og pålideligt arbejdsmiljø kan vores rekrutteringsproces inkludere baggrundstjek og indhentning af straffeattest.

Til headhuntere og rekrutteringsbureauer: Tak for jeres interesse i vores virksomhed. Vi har dog et dedikeret internt team, der håndterer vores rekrutteringsproces. Vi beder jer derfor venligst om ikke at kontakte os vedrørende potentielle kandidater. Tak for jeres forståelse.

Om os
Topsoe er en ledende global leverandør af avancerede teknologier og løsninger til energitransitionen.
 
Vi samarbejder med kunder og partnere om at realisere deres bæredygtighedsmål og sikre forsyningen af brændstoffer og kemikalier. Det gør vi på basis af årtiers forskning og innovation.
 
Vores verdensførende løsninger omdanner vedvarende ressourcer til brændstoffer og kemikalier, og de spiller en afgørende rolle i produktionen af både kulstoffattige og konventionelle brændstoffer og kemikalier, samt sikring af ren luft.
 
Vi blev grundlagt i 1940 og har hovedsæde i Danmark. Vores mere end 2.800 medarbejdere servicerer kunder i hele verden. Få mere at vide på Topsoe.com.

Hos Topsoe arbejder vi målrettet på at skabe et sikkert arbejdsmiljø. Vi er bevidste om de risici, der kan være forbundet med vores arbejde, og vi optimerer løbende vores sikkerhedsprocedurer.