Frederikssund, DK
Principal Technician
Om Topsoe
Topsoe er en global leverandør af løsninger til energiomstillingen.
Baseret på årtiers forskning og innovation hjælper vi vores kunder med at omdanne vedvarende ressourcer, såsom biomateriale, vind og vand, til brændstoffer og kemikalier. Vi bidrager samtidig med løsninger til effektiv produktion af brændstoffer, der udleder færre drivhusgasser, og til en renere luftkvalitet.
Vi blev grundlagt i 1940 og har hovedkontor i Danmark. Vores cirka 2.800 medarbejdere hjælper kunder over hele verden. Du kan læse mere om os på www.topsoe.com.
Hos Topsøe bestræber vi os efter at opretholde et trygt arbejdsmiljø. Vi gør dette ved løbende at forbedre vores sikkerhedsprocedurer og være opmærksomme på de risici, der kan opstå i arbejdet.
Den person, vi leder efter
Hos Topsoe i Frederikssund søger vi en engageret og initiativrig Principal Technician til at sikre, at vores instrumenter og kritiske udstyr fungerer optimalt.
Du vil spille en afgørende rolle i kontrol og kalibrering af instrumenter, vedligeholdelse, fejlfinding og reparation af vigtigt udstyr. Din indsats vil være med til at sikre, at vores anlæg kører effektivt og præcist indenfor fastsatte intervaller og gældende lovgivning.
Det, du vil bringe
Vi forventer, at du har en god teknisk forståelse og er teknisk dygtig indenfor elområdet. Du kan fx være uddannet elektriker, industri-elektriker eller automationstekniker. Du skal kunne skrive og tale flydende dansk og have grundlæggende kendskab til Office-pakken. Erfaring med SAP er en fordel, men ikke et krav.
Som person er du serviceminded, selvkørende og kontaktsøgende. Du har lyst til at lære vores mange forskellige produktionsanlæg at kende og er nysgerrig af natur.
Hvorfor arbejde hos os?
Hos Topsoe tilbyder vi et spændende arbejdsmiljø med frihed under ansvar og flextid. Du vil blive en del af et tæt samarbejdende team bestående af tre kollegaer og en leder, hvor vi alle bidrager til det gode arbejdsmiljø og hjælper hinanden.
Vi har en god stemning og er gode til at yde hjælp og vejledning til vores andre kollegaer på fabrikken. Vidensdeling er en vigtig del af vores kultur, og du vil få mulighed for at udvikle dine færdigheder og lære af dine kollegaer.
Sådan kan du ansøge
Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere som Principal Technician hos Topsoe, så send os din ansøgning og bliv en del af vores team!
Kontakt venligst Calibration Manager Casper Aistrup på telefon +45 26461176 eller e-mail CSPA@topsoe.com hvis du vil vide mere om stillingen.
Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og professionelle kolleger i en uformel organisation, skal du sende din ansøgning og CV på dansk og vedlægge en kopi af dine referencer via vores hjemmeside www.topsoe.com.
For at sikre et sikkert og pålideligt arbejdsmiljø, kan vores rekrutteringsproces omfatte baggrundstjek og anmodning om straffeattest.