Date:  21 Mar 2025
Location: 

Frederikssund, DK, 3600

Job Category:  Production
Application deadline:  August 25, 2025

Principal Technician

Din rolle
Hos Topsoe i Frederikssund søger vi en engageret og initiativrig Principal Technician til at sikre, at vores instrumenter og kritiske udstyr fungerer optimalt.

Du vil spille en afgørende rolle i kontrol og kalibrering af instrumenter, vedligeholdelse, fejlfinding og reparation af vigtigt udstyr. Din indsats vil være med til at sikre, at vores anlæg kører effektivt og præcist indenfor fastsatte intervaller og gældende lovgivning.

Det du bidrager med
Vi forventer, at du har en god teknisk forståelse og er teknisk dygtig indenfor elområdet. Du kan fx være uddannet elektriker, industri-elektriker eller automationstekniker. Du skal kunne skrive og tale flydende dansk og have grundlæggende kendskab til Office-pakken. Erfaring med SAP er en fordel, men ikke et krav.

Som person er du serviceminded, selvkørende og kontaktsøgende. Du har lyst til at lære vores mange forskellige produktionsanlæg at kende og er nysgerrig af natur.

Hvorfor vælge os
Hos Topsoe tilbyder vi et spændende arbejdsmiljø med frihed under ansvar og flextid. Du vil blive en del af et tæt samarbejdende team bestående af tre kollegaer og en leder, hvor vi alle bidrager til det gode arbejdsmiljø og hjælper hinanden.

Vi har en god stemning og er gode til at yde hjælp og vejledning til vores andre kollegaer på fabrikken. Vidensdeling er en vigtig del af vores kultur, og du vil få mulighed for at udvikle dine færdigheder og lære af dine kollegaer.

Det er en dagholdsstilling med tilkaldevagtordning hver 4. uge (eller hvor ofte?) efter en grundig oplæring på vores interne Akademi til at starte med og efterfølgende i afdelingen. 
Stillingen er under IFO-vilkår (Industriens Overenskomst for Funktionærer) og du vil modtage et tillæg når du er på vagtordning.

Sådan søger du
Hvis du er klar til at tage næste skridt i din karriere som Principal Technician hos Topsoe, så send os din ansøgning og bliv en del af vores team!

Kontakt venligst Calibration Manager Casper Aistrup på telefon +45 26461176 eller e-mail CSPA@topsoe.com hvis du vil vide mere om stillingen.

Ansøgningsfrist: 25. august, 2025

Vi byder alle kvalificerede ansøgere velkommen uanset køn, alder, religion, handicap, etnisk baggrund eller geografisk placering. Vi opfordrer personer fra forskellige kulturer og lande til at søge og blive en del af vores globale team

For at sikre et sikkert og pålideligt arbejdsmiljø, kan vores rekrutteringsproces omfatte baggrundstjek og anmodning om straffeattest.

Til headhuntere og rekrutteringsbureauer: Tak for jeres interesse i vores virksomhed. Vi har dog et dedikeret internt team, der håndterer vores rekrutteringsproces. Vi beder jer derfor venligst om ikke at kontakte os vedrørende potentielle kandidater. Tak for jeres forståelse.

Om os

Topsoe er en ledende global leverandør af avancerede teknologier og løsninger til energitransitionen.

Vi samarbejder med kunder og partnere om at realisere deres bæredygtighedsmål og sikre forsyningen af brændstoffer og kemikalier. Det gør vi på basis af årtiers forskning og innovation.

Vores verdensførende løsninger omdanner vedvarende ressourcer til brændstoffer og kemikalier, og de spiller en afgørende rolle i produktionen af både kulstoffattige og konventionelle brændstoffer og kemikalier, samt sikring af ren luft.

Vi blev grundlagt i 1940 og har hovedsæde i Danmark. Vores mere end 2.800 medarbejdere servicerer kunder i hele verden. Få mere at vide på topsoe.com.

Hos Topsoe arbejder vi målrettet på at skabe et sikkert arbejdsmiljø. Vi er bevidste om de risici, der kan være forbundet med vores arbejde, og vi optimerer løbende vores sikkerhedsprocedurer.