Frederikssund, DK, 3600
Elektrikerlærling
Din rolle:
Som elektrikerlærling i vedligeholdelsesafdelingen hos Topsoe i Frederikssund får du en central rolle i at sikre, at vores industrielle processer fungerer optimalt. Din læreplads vil fokusere på installation, styring og regulering af processer i industrien, hvor din faglige udvikling er i centrum. Du bliver en del af et team med erfarne og engagerede kollegaer, og du lærer gennem praktiske opgaver og samarbejde.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
• Forebyggende el-vedligehold på større procesanlæg
• Fejlsøgning og vedligeholdelse af procesudstyr på alle niveauer
• Montage af forskellige komponenter på procesanlæg
• Opsætning af instrumenter og frekvensomformere
• Tegningsforståelse
• PLC-programmering
• Funktionskontrol af udstyr
Sikkerhed er altid i fokus, og du forventes at overholde vores strenge sikkerhedsprocedurer.
Opstart: Januar 2027.
Det du bidrager med:
Du er engageret og nysgerrig samt tager ansvar for din egen læring ved at opsøge opgaver sammen med elektrikerne. Du tager ansvar for dit arbejde og din adfærd, er serviceminded og detaljeorienteret, og har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
Fleksibilitet, åbenhed og godt humør er vigtige, ligesom evnen til at trives i en travl og varieret hverdag. Du er god til at bevare overblikket og prioritere dine opgaver. Et stærkt fokus på sikkerhed er afgørende i denne rolle.
Hvorfor vælge os:
Hos Topsoe får du en spændende mulighed for at blive elektrikerlærling i en stor, international virksomhed med mange forskellige opgaver og produktioner. Du får en bred erfaring og mulighed for at udvikle dig fagligt i et dynamisk miljø, hvor du arbejder med avanceret teknologi og lærer af dygtige kollegaer. Vi tilbyder et samarbejdende og inkluderende arbejdsmiljø, hvor din udvikling er i fokus, og hvor du får mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige arbejdsområder.
Dit nye team:
Du bliver en del af et team af dygtige og professionelle kollegaer, der brænder for deres arbejde og støtter hinandens udvikling. Vedligeholdsgruppen arbejder med mange forskellige opgaver, hvilket giver dig mulighed for at lære bredt og indgå i et samarbejdende miljø.
Sådan søger du:
Hvis du ønsker at blive en del af et team af dygtige og professionelle kolleger i en uformel organisation, så send dit CV med motivation på dansk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Calibration and Electrical Manager, Casper Darling Aistrup, på telefon 26461176 eller mail cspa@topsoe.com.
Ansøgningsfrist: 18-10-2026.
Det er ikke nødvendigt at vedlægge en motiveret ansøgning. Du bedes i stedet inkludere et par sætninger i dit CV, hvor du redegør for din motivation for at søge stillingen. Vi beder dig desuden undlade at indsætte foto i dit CV. Begge tiltag har til formål at sikre en fair og uvildig rekrutteringsproces.
Vi byder alle kvalificerede ansøgere velkommen uanset køn, alder, religion, handicap, etnisk baggrund eller geografisk placering. Vi opfordrer personer fra forskellige kulturer og lande til at søge og blive en del af vores globale team.
For at sikre et trygt og pålideligt arbejdsmiljø kan vores rekrutteringsproces inkludere baggrundstjek, forespørgsler om straffeattest og kontakt til reference.
Til headhuntere og rekrutteringsbureauer: Tak for jeres interesse i vores virksomhed. Vi har dog et dedikeret internt team, der håndterer vores rekrutteringsproces. Vi beder jer derfor venligst om ikke at kontakte os vedrørende potentielle kandidater. Tak for jeres forståelse.
Om os:
Topsoe er en ledende global leverandør af avancerede teknologier og løsninger til energitransitionen.
Vi samarbejder med kunder og partnere om at realisere deres bæredygtighedsmål og sikre forsyningen af brændstoffer og kemikalier. Det gør vi på basis af årtiers forskning og innovation.
Vores verdensførende løsninger omdanner vedvarende ressourcer til brændstoffer og kemikalier, og de spiller en afgørende rolle i produktionen af både kulstoffattige og konventionelle brændstoffer og kemikalier, samt sikring af ren luft.
Vi blev grundlagt i 1940 og har hovedsæde i Danmark. Vores mere end 2.400 medarbejdere servicerer kunder i hele verden. Få mere at vide på topsoe.com.
Hos Topsoe arbejder vi målrettet på at skabe et sikkert arbejdsmiljø. Vi er bevidste om de risici, der kan være forbundet med vores arbejde, og vi optimerer løbende vores sikkerhedsprocedurer.