Frederikssund, DK
Automatiktekniker
Har du lyst til at indgå i et team, hvor både sikkerhed, samarbejde og høj faglighed er en naturlig del af jobbet? Du får spændende udfordringer med mulighed for faglig og personlig udvikling. Derudover bliver du en del af et godt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor du får friheden, muligheden og ansvaret for hver dag at sætte dit præg på både dit eget job og standarden for, hvordan vedligeholdelsesopgaver skal løses nu og i fremtiden.
Din rolle
Du vil blive en del af vores centrale vedligeholdsafdeling, der har til opgave at holde vores produktionsenheder klar til altid at kunne producere optimalt. Du vil, sammen med de andre reparatører, have ansvaret for, at de høje krav til levering og stabilitet af vores produktionsudstyr overholdes.
Jobbet
- Fejlsøgninger
- Reparation og vedligehold af produktionsudstyr
- Løbende forbedringer af produktionsanlæg
- Ideudvikling og videndeling med kollegaer i både værksted og produktion
- Daglige registreringer af arbejdsordrer i vores vedligeholdelsessystem (IT)
Det er en dagholdsstilling med tilkaldevagtordning hver 6. uge (evt. hver 4. uge)
Det du bidrager med
Som vores ideelle kandidat sætter du altid sikkerheden først. Det er en naturlig del af din arbejdsgang at sikre, at alle opgaver udføres i overensstemmelse med gældende sikkerhedsstandarder. Din høje arbejdsmoral og engagement i at levere arbejde af høj kvalitet er noget, der virkelig kendetegner dig.
- Altid på toppen, når det kommer til sikkerhed
- Klar til at give den gas og altid leverer dit bedste
- God til at samarbejde, og du holder humøret højt i teamet
- Har styr på sagerne og kan arbejde selvstændigt
- Altid på jagt efter smarte løsninger og bedre måder at gøre tingene på
- Du holder hovedet koldt, selv når det brænder på
Hvorfor vælge os
Hos Topsoe er vi problemløsere. Uanset rolle og lokation finder du passionerede mennesker, der er drevet af at finde de rette løsninger. I over 80 år har vi udfordret grænserne for, hvad der er muligt, og vi arbejder sammen om at løse nogle af verdens største udfordringer. Vi tror på, at stærke resultater starter med samarbejde og respekt, hvor hver idé bliver hørt og kan føre til reel forandring. Du bliver en del af et dedikeret ekspertteam, der stræber efter at perfektionere vores håndværk og gøre en forskel. Vi lover ikke bare forandring – vi gør den til virkelighed. Og med dine bidrag er vi med til at forme en mere bæredygtig fremtid med løsninger, der virkelig skaber værdi.
Vi prioriterer vores medarbejderes sikkerhed og trivsel og er forpligtet til at opretholde et trygt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden.
Dit nye team
Hos os bliver du en del af et team, der sørger for, at vores udstyr altid er i topform, og produktionen kører på højtryk. Vi har en uformel tone, højt til loftet og vægter det sociale højt i hverdagen. Du får frihed under ansvar, og vi stoler på, at du kan håndtere dine opgaver selvstændigt. Samtidig får du mulighed for at arbejde med avancerede maskiner og udvikle dine færdigheder.
Hos Topsøe bestræber vi os efter at opretholde et trygt arbejdsmiljø. Vi gør dette ved løbende at forbedre vores sikkerhedsprocedurer og være opmærksomme på de risici, der kan opstå i arbejdet.
Så hvis du vil være en del af et sted, der holder produktionen kørende og værdsætter et godt arbejdsmiljø, så er vi stedet for dig!
Sådan søger du
Hvis du ønsker at blive en del af et team af dygtige og professionelle kolleger i en uformel organisation, så send din ansøgning og CV på dansk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Michel Pedersen på mail MIAP@topsoe.com.
Vi byder alle kvalificerede ansøgere velkommen uanset køn, alder, religion, handicap, etnisk baggrund eller geografisk placering. Vi opfordrer personer fra forskellige kulturer og lande til at søge og blive en del af vores globale team.
For at sikre et trygt og pålideligt arbejdsmiljø kan vores rekrutteringsproces inkludere baggrundstjek og indhentning af straffeattest.
Til headhuntere og rekrutteringsbureauer: Tak for jeres interesse i vores virksomhed. Vi har dog et dedikeret internt team, der håndterer vores rekrutteringsproces. Vi beder jer derfor venligst om ikke at kontakte os vedrørende potentielle kandidater. Tak for jeres forståelse.
Om os
Topsoe er en ledende global leverandør af avancerede teknologier og løsninger til energitransitionen.
Vi samarbejder med kunder og partnere om at realisere deres bæredygtighedsmål og sikre forsyningen af brændstoffer og kemikalier. Det gør vi på basis af årtiers forskning og innovation.
Vores verdensførende løsninger omdanner vedvarende ressourcer til brændstoffer og kemikalier, og de spiller en afgørende rolle i produktionen af både kulstoffattige og konventionelle brændstoffer og kemikalier, samt sikring af ren luft.
Vi blev grundlagt i 1940 og har hovedsæde i Danmark. Vores mere end 2.800 medarbejdere servicerer kunder i hele verden. Få mere at vide på topsoe.com.
Hos Topsoe arbejder vi målrettet på at skabe et sikkert arbejdsmiljø. Vi er bevidste om de risici, der kan være forbundet med vores arbejde, og vi optimerer løbende vores sikkerhedsprocedurer.