Date:  Apr 10, 2024
Location: 

Frederikssund, DK

Job Category:  Production
Application deadline:  May 07, 2024

Reliability and Planning Manager til Topsoe, Frederikssund

 

Om os 
Hos Topsoe bidrager vi til den grønne omstilling ved at levere teknologi, katalysatorer og services til mange forskellige sektorer. Det er en rejse, vi begyndte på i 1940, da vores grundlægger Dr. Haldor Topsøe skabte en virksomhed, der satte spørgsmålstegn ved mulighedernes grænser og inspirerede andre til at tænke udover det konventionelle og længere end til i morgen. I dag er vi et fællesskab af over 2.800 problemløsere, der arbejder sammen om at finde svarene på verdens største udfordringer. Så uanset om din ekspertise er inden for teknik, drift eller bredere forretningsroller, er vi alle forenet af et ønske om at løse udfordringer.
Vi har hovedkontor i Danmark og har kontorer og aktiviteter globalt. Få mere at vide på topsoe.com

 

Den person, vi leder efter
Vi søger en erfaren og dygtig leder til at stå i spidsen for vores Reliability- og Planlægningsafdeling hos Topsoe i Frederikssund. Du vil være med til at have ansvaret for at sikre pålidelighed og tilgængelighed af vores produktionsanlæg samt at udvikle og implementere strategier for at forbedre driftsresultater og minimere nedetid.

 

Du har

  • erfaring med ledelse og strategisk fokus
  • evnen til at lede igennem andre og opnå succes gennem dine medarbejdere
  • stærke kommunikations- og samarbejdsevner, evnen til at motivere og udvikle medarbejderne
  • passion for at skabe en kultur, hvor samarbejde og teamwork er værdsat

 

For at lykkes i denne rolle er det vigtigt, at dine stærke kommunikations- og samarbejdsevner kommer til udtryk, da du vil have en stor berøringsflade på tværs af fagområder og forskellige afdelinger såsom produktion, vedligehold, forsyning og lager. Som leder vil du være med til at sikre, at medarbejdere og kollegaer er engagerede og motiverede til at arbejde sammen for at opnå Topsoes ambitiøse strategi.

 

Du vil komme til at have et team på omkring 20 medarbejdere og være en del af lederteamet for den tekniske organisation på fabrikken.

 

Det, du vil bringe
Vi leder efter en kandidat, som har en bred vifte af kompetencer inden for forebyggende vedligehold, systematisk problemløsning, planlægning og asset management. Du skal have erfaring med at udvikle og implementere strategier og programmer til forebyggende vedligehold samt kunne identificere vigtige komponenter og planlægge vedligeholdelsesopgaver baseret på levetid og driftsdata.

 

Som en del af vores team vil du også være med til at implementere og drive vores asset management strategi, hvor du vurderer værdien af vores aktiver, analyserer deres ydeevne og pålidelighed og vurderer omkostningerne ved vedligeholdelse og drift i forhold til at anskaffe nye aktiver. Din evne til at foretage grundige investeringsanalyser vil hjælpe os med at træffe beslutninger, der maksimerer vores investeringers afkast og sikrer en effektiv udnyttelse af vores ressourcer.

 

Vi lægger også stor vægt på dine evner inden for systematisk problemløsning. Du skal have erfaring med at bruge strukturerede metoder som root cause analysis (RCA) og fejlanalyse til at identificere årsagerne til problemer og implementere effektive løsninger.

 

Samlet set søger vi en kandidat med en solid teknisk baggrund, stærke analytiske færdigheder og evnen til at lede og motivere et team af specialister. 

 

Hvorfor arbejde hos os?
Topsoe er en global leder inden for katalyse og kemisk ingeniørkunst. Du vil have mulighed for at arbejde på spændende og udfordrende projekter, der bidrager til at løse nogle af verdens største udfordringer inden for energi, miljø og bæredygtighed.

 

Vi tilbyder en spændende lederstilling, hvor du vil have en afgørende rolle i at sikre pålideligheden og effektiviteten af produktionsanlæggene på fabrikken i Frederikssund. Du vil have mulighed for at implementere strategier og processer, der kan have en direkte indflydelse på at forbedre driftsresultaterne og bidrage til virksomhedens succes. 

 

Vores fabrik i Frederikssund er ikke bare et sted at arbejde - det er et sted, hvor vi udvikler os sammen, hele tiden lærer nyt og bidrager til noget større. Hvis du er klar til at tage det næste skridt i din karriere og blive en del af vores team, vil vi meget gerne høre fra dig.

 

Sådan kan du ansøge
Kontakt venligst Pernille Hessellund, telefon +45 2544 5348, hvis du vil vide mere om stillingen.

 

Hvis du gerne vil være en del af et team af dygtige og professionelle kollegaer i en uformel organisation, skal du sende din ansøgning og CV på dansk/engelsk og vedlægge en kopi af dine referencer via vores hjemmeside www.topsoe.com.